Disse inspirerende ord er skrevet af menighedens præst John Pedersen.

"Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende." Ap G 1,8

Helligåndens arbejde er at give kraft til at vidne, og kraft til at tjene. Løftet om kraft, efter at Helligånden var kommet, blev opfyldt efter ventetiden i Jerusalem som fulgte tiden efter Kristi himmelfart. Jesus fortalte sine disciple, at de skulle vente indtil noget skete. Selvfølgelig, hvis de ikke vidste, hvad det var, som de skulle vente på, og heller ikke var i stand til at fortælle, når det skete, så kunne de næppe have vidst, hvornår de ventetiden var ovre. Så kunne de såment fortsat have ventet der i Jerusalem! Men det faktum at Jesus sagde, at de "skulle vente indtil." viser, at de kunne forvente, at noget iøjnefaldende ville ske.

Er der i dag noget, som vi ikke har erfaret fuldt ud?

"Helligåndens komme over menigheden ser man hen til at ville ske i fremtiden; men det er menighedens privilegium allerede at have den. Søg efter den, bed om den, tro på den. Vi må have den, og Himlen venter på at skænke den." (Evangelism, s. 701).

Har du nogensinde hørt om sildigregnen? Beder du om at få sildigregnen eller beder du om at få Helligånden? Er der egentlig en forskel?

Ja, det er der. Sildigregnen er den sidste udgydelse af Åndens kraft. Når du beder om sildigregnen, beder du om den sidste udgydelse af kraft. Kun Gud ved, hvornår den sidste udgydelse er relevant, fordi kun Han ved, hvornår verdens afslutning finder sted. Når du beder om sildigregnen, beder du på faktisk om verdens afslutning, og måske ville det slet ikke være så dårlig en ide. Men Gud giver menigheden en enkel invitation til at bede om Helligånden, som ikke har nogen tidsplan således som ordet 'sidste' fortæller. Det er noget, som har været nærværende og muligt lige siden pinsedagen - ja endda tidligere.

Når vi opfordres til at bede om Helligånden, og opfordringen er til menigheden, da ville vi bede om noget i tillæg til det forvandlende arbejde, som Ånden allerede gør. Når vi beder om kraft til at vidne, da beder vi om noget mere - vi beder om hjælpe til at overvinde synden og kraft til at sejre. Når Helligånden gives fuldt ud, gives den for at gøre os til vidner for Kristus, så at vi kan dele Hans kærlighed med andre.

ALad kristne ....bede om den lovede velsignelse i tro, og det vil ske. Åndens udgydelse på apostlenes tid var tidligregnen og gav et herligt resultat. Men tidligregnen vil blive mere righoldig.@ (EGW: Signs of the Times, feb 17, 1914)

Herren er god, et værn på dødens dag; han tager sig af dem, der søger tilflugt hos ham. Nah 1,7

Mange frustreres over at være kristne, fordi de hele tiden prøver på at gøre "det rigtige" som kristne. Det virker jo bare ikke! Jøderne spurgte engang Jesus: "Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?" Jesus svarede dem: "Guds gerning er den, at I tror ham, han har udsendt." (Joh 6,28-29)

Spørgsmålet er, hvordan tror vi? Hvordan skal vi gøre Guds gerning ved at tro på ham, han har udsendt? Hvordan kan vi tro og stole på Gud? Er det ved at presse os selv til at stole på ham?

I vores personlige forhold er der to ting, som skaber grobund for tillid. Personen skal være troværdig, og vi skal lære at kende personen. Vi har som regel ikke tillid til en person, før vi lærer ham at kende. Hvis vi lærer ham at kende, og vi finder ud af, at han er troværdig, så har vi automatisk tillid til ham. Gud er helt igennem troværdig. Så hvis du kender Gud, så har du også tillid til ham - naturligt og spontant. Hvis du derimod ikke kender Gud så godt, så stoler du heller ikke så meget på ham.

Hver gang du ser en person sige, at Gud er utroværdig, siger denne person også samtidig, at han ikke kender ham. Der er tusindvis af mennesker i verden, som giver Gud skylden for alt det onde, og det er, fordi de ikke kender ham.

Og hvornår lærer man så at stole på Gud? Ved at lære ham at kende. Gud vil gerne have at du bliver mere end bare god til at leve livet. Han vil gerne have, at du også kender ham og ved, hvor stor hans tilstedeværelse kan være i dit liv.

De fleste kristne fokuserer mere på hvad de selv kan gøre, i stedet for at ville have et personligt forhold til Gud. Hvis der ikke er en forbindelse til Gud, kan der ikke være tillid, frugt eller ægte kristenliv.